:49:02
Jeg er en thug, og jeg rapper
om de underkuede, der bider fra sig.
:49:08
Ja, mine rapsange er fyldt med vrede.
:49:13
Man må tænke logisk, ikke? Hvis
jeg ved, at de på det her hotelværelse
:49:18
har mad hver dag,
og jeg banker på hver dag for at få mad,
:49:22
og de åbner døren og viser mig,
der er fest,
:49:25
lader mig se dem
smide rundt med salami,
:49:28
bare smide rundt med maden,
mens de siger, der ingen mad er.
:49:32
Så står jeg udenfor hver dag
og prøver at synge mig vej derind.
:49:36
Vi er sultne, vær søde og luk os ind
Vi er sultne, vær søde og luk os ind
:49:40
Og efter en uges tid bliver sangen til:
:49:43
Vi er sultne, vi har brug for mad
:49:45
Efter to-tre uger lyder det:
:49:47
Giv mig mad,
Eller jeg slår døren ind
:49:50
Efter et år bliver det til:
:49:51
Jeg dirker låsen op
Jeg skyder mig vej ind
:49:55
Man er sulten
og har ligesom nået grænsen.
:49:57
Vi spurgte for 10 år siden.
Vi spurgte dengang med Panterne.
:50:00
Vi spurgte med borgerretsbevægelsen.
Vi spurgte.
:50:04
De folk, der spurgte,
er døde eller i fængsel.
:50:06
Så hvad tror du,
vi har tænkt os at gøre nu? Spørge?
:50:22
Noget af det er dårligt,
fordi børnene ser det og efterligner en.
:50:26
Jeg har ikke løsningen på det endnu.
Men det positive
:50:29
er den dreng med en mor,
der er narkoman,
:50:32
som hører rap.
Han tænker: "Det er helt normalt.
:50:35
"Så jeg behøver ikke skamme mig."
Så der er to sider af det.
:50:38
Når jeg synger,
:50:41
Jeg lever et Thug Life, skat,
jeg er uden håb
:50:44
Så er der måske en, som hører det
og bare synes, det lyder godt.
:50:47
Men jeg laver det for den dreng,
:50:49
der lever et Thug Life og føler,
at det er håbløst.
:50:52
Så når jeg siger "håbløst", og siger det
på den måde, så når jeg ud til ham.
:50:58
Og når jeg når ud til ham,