:36:04
Det var forrykt.
:36:06
Vi var 40.000
mod 250.000 barbarer.
:36:13
Det var den dag, Alexander
havde set frem til hele sit liv.
:36:22
Alexander... gudesønnen.
:36:26
Det var selvfølgelig en myte.
Sådan begyndte det i hvert fald.
:36:31
Jeg ved det
:36:33
Jeg var der selv.
Og jeg så hans blik.
:36:38
Vi angriber hullet i deres front
og fælder kongen.
:36:44
- Skal vi slå Dareios ihjel?
- Guderne har ført ham til os.
:36:49
Falder jeg, er det blot én makedoner.
Men perserne er intet uden Dareios
:36:55
- Her knækker vi den persiske hær.
- Du kommer aldrig tæt nok på ham
:37:03
- Hans hær er jo enorm, Alexander
- Du skal holde hans venstre flanke
:37:08
Du og din søn Filotas.
Jeg beder blot om en eller to timer.
:37:15
Og du, min ukuelige Antigonos,
du holder deres midterste falanks.
:37:20
Perdikkas
:37:22
Leonatos
:37:24
Nearchos.
:37:26
Polyperchon
:37:28
Hvis I holder dem fast
herinde mod midten, -
:37:32
- følger deres rytter mig til højre.
:37:35
Og når tapre Kassander presser dem,
åbnes et hul i deres venstre flanke.
:37:40
Så vil jeg og mine ryttere,
vores højagtede Kleitos, -
:37:45
- Ptolemaios og Hefaistion,
slå til mod hullet
:37:51
Og så gør vi det af med Dareios.
:37:54
Selv med held og gudernes velvilje
gælder det om at nedkæmpe dem.
:37:59
Ellers angriber de os på vejen hjem