Alexander
prev.
play.
mark.
next.

:02:03
Jeg tror, at det bliver Alexandria
:02:08
Der er i det mindste varmt
:02:12
Tha;ï;s var glad for at bo der
:02:18
Kvinder får mænd til at vende hjem
:02:21
- Men sådan har jeg det ikke.
- Du har da Babylon, Alexander.

:02:26
- Din mor venter på dig der.
- Ja, jeg har jo Babylon.

:02:31
Men for hvert land jeg ser,
hver grænse jeg overskrider, -

:02:35
- mister jeg endnu en illusion
:02:39
Jeg fornemmer,
at døden bliver den sidste

:02:44
Alligevel stræber jeg mere og mere
indædt for at finde dette hjem.

:02:56
Hvor er vores ørn blevet af?
:03:02
Vi må fortsætte, Ptolemaios
indtil vi finder enden

:03:13
INDIEN
:03:15
Indien.
Landet, hvor solen fødtes.

:03:19
Det skulle være rigere end Persien.
Og det var aldrig blevet udforsket.

:03:25
Fra begyndelsen søgte han at forene
et land uden samlingspunkt.

:03:31
Konger,
som lagde rænker mod hinanden.

:03:34
En myriade af stammer anført
af fanatikere og filosoffer, -

:03:38
- som døde i tusindtal
for deres sære guder.

:03:42
Krateros og fortroppen kæmpede
mod mennesker med lodden hud, -

:03:47
- som boede i træerne.
:03:57
Hefaistion overbeviste os om,
at det var menneskelignende dyr.


prev.
next.