:15:04
Hun kunne have skjult
sin sårbarhed, -
:15:08
- men hun havde overgivet
sig helt til ham.
:15:13
Som... Ja! En gave!
:15:17
"Gavmildt. Meget gavmildt,"
tænkte Tom.
:15:21
Skal De ikke spise?
:15:26
De man være sulten...
- Det kan jeg ikke!
:15:30
Jeg fortjener ikke det brød.
Jeg stjal det kødben!
:15:35
Jeg har aldrig stjålet før.
så nu må jeg straffe mig selv.
:15:42
Jeg er oplært til arrogance,
så nu man jeg opdrage På mig selv.
:15:53
Det er muligt, det er bedst
for Deres opdragelse, -
:15:57
- men her i byen, i disse tider, -
:16:03
- er det meget uhøfligt ikke
at spise det, der bliver serveret.
:16:09
Undskyld.
:16:22
Hvem var mændene i bilen?
Hvorfor ville de slå Dem ihjel?
:16:28
Manden, der sad bag i bilen,
er chefen. Jeg så hans ansigt.
:16:34
Han gav mig sit telefonnummer.
Jeg skulle ringe, hvis jeg så Dem.
:16:38
Han tilbød Dem sikkert
en stor dusør, hvis De angav mig.
:16:43
Ja.
:16:49
Hvor er Deres familie?
- Jeg har ingen.
:16:52
Jeg havde kun min far, -
:16:56
- men gangsterne tog ham fra mig.