:00:05
Stik du bare af.
:00:08
Vi ses i eftermiddag.
:00:10
Og jeg skal rive så fint, som De
aldrig har set før, det lover jeg.
:00:22
Jeg er ked af det med grenen.
Der var bare så mange æbler på.
:00:28
Jeg skulle have beskåret
den gren, men jeg var grådig.
:00:32
Er det grådigt at ville
forsørge sin familie?
:00:40
Hvorfor kan De ikke lide mig?
:00:46
Hvorfor spørger De om det?
:00:49
Nar jeg er tæt på Dem,
trækker De Dem væk.
:00:53
Det gør jeg da ikke.
:00:55
Jo, det gjorde De,
da vi tyndede ud i kimplanterne.
:01:00
Hvordan skal jeg ellers kunne
vise dem, hvad De skal gøre?
:01:05
De prøvede at kysse mig.
:01:16
Vera har aldrig interesseret sig
for æblerne. Hun hader plantagen.
:01:22
De er den første,
der har forstået det med æblerne.
:01:28
Undskyld, jeg blev så glad over det.
:01:35
Det er i orden.
- Nej, det er ikke i orden!
:01:38
Jeg tror, dét med æblerne
bare er noget, De siger.
:01:42
De deler ikke min glæde.
- Jo, jeg gør.
:01:47
Vera tror, jeg kan høste æbler fra
træer, der lige er kommet i jorden.
:01:52
Ting tager tid! Det er kærlighed!
:01:55
At kunne se hvad de behøver
og respektere de behov!
:01:59
Jeg troede, De forstod det?