:54:03
Du behøver ikke stjæle min dagbog
for at lære mig at kende.
:54:07
Jeg kunne jo i stedet
overvære forestillingerne.
:54:13
Jeg var i den grad naiv,
da jeg giftede mig med dig.
:54:18
Jeg bildte mig ind, at åndrige personer
forsvandt til et hemmeligt sted, -
:54:24
- hvor de gode idéer
fløj omkring som efterårets løv.
:54:28
Og jeg håbede, at du bare én enkelt gang
ville tage mig med dertil.
:54:36
Sådan et sted findes ikke.
:54:41
Jo, det findes.
:54:45
Ønskeøen.
:54:49
Det er det bedste, du har skrevet.
:54:52
Familien Davies vil elske den verden,
du har skabt til dem.
:54:56
Jeg ville blot ønske,
at jeg var en del af den.
:55:00
Det ønskede jeg også, at du var.
Jeg forsøgte.
:55:08
Jeg forestillede mig, at vi sammen
skulle ud på storslåede eventyr.
:55:13
Men vi flyttede ind i dette hus,
og du begyndte at ommøblere det.
:55:18
- Hvad skulle jeg gøre? Du var altid væk.
- Jeg var her...
:55:23
Du sad og stirrede ind i andre verdener,
som om jeg ikke fandtes.
:55:31
- Giv mig tid til at færdiggøre stykket.
- Tid at tilbringe med din muse.
:55:36
Jeg er træt af at vente.
Træt af at fremstå som en idiot.
:55:42
Jeg kan jo ikke opgive stykket.
:55:46
Naturligvis ikke.
:55:49
Men kom hjem til mig når dagen ender.
Hold prøver og kom hjem til aftensmaden.
:55:54
Ikke flere udflugter til landet.
Ingen lange eftermiddage i parken.
:55:59
Hvis du ikke kan give os den chance,
så må vi afslutte det.