:31:00
Det ved jeg ikke.
:31:02
Jeg har i den senere tid tænkt på,
at jeg måske slet ikke har et problem.
:31:05
Men jeg er blevet behandlet medicinsk,
så længe jeg kan huske tilbage.
:31:09
Jeg lod medicinen blive tilbage i L.A.
:31:12
Det er første gang i meget lang tid,
at min krop ikke er fyldt med medicin.
:31:16
Det ryger hurtigt ud af systemet.
:31:18
- Jeg kan skrive en recept.
- Jeg tænkte på at tage en pause.
:31:23
Har du snakket med din psykiater om det?
:31:25
Min psykiater er min far.
:31:30
Så han foretrækker sikkert,
at jeg fortsætter med medicinen.
:31:33
Han... er af den opfattelse,
at det gør mig glad.
:31:38
Vores kroppe er i stand til at gøre de
mest mærkværdige ting, -
:31:41
- når de nages af stress og bekymring.
:31:46
Jeg fandt min daværende bedste vens
manchetknapper i min kones taske.
:31:53
Jeg kunne ikke få erektion
i halvandet år.
:31:56
For bare at give et eksempel.
:32:03
Jeg tror nu ikke, at det er derfor.
:32:05
For jeg føler mig hverken
stresset eller bekymret.
:32:09
Det skyldes al den litium, han gav dig.
At du kan høre mig nu er forbløffende.
:32:14
Andrew, for det første bør du finde
en psykiater, der ikke også er din far.
:32:20
Det burde være sket for lang tid siden.
:32:23
Han kan bedre rådgive dig.
:32:25
Og for det andet. Jeg kan ikke sige, -
:32:28
- om du skal fortsætte med medicinen.
Jeg kender ikke dit tilfælde.
:32:31
Men min mening,
når du nu alligevel betaler for den, -
:32:35
- er at medicinen måske hjælper dig,
men hvis du ikke er i terapi -
:32:40
- vil det, der foregår i hjernen på dig,
før eller siden dukke op til overfladen.
:32:46
- Klarer du det?
- Ja.
:32:48
Ja, du klarer det. Du er i live.
:32:50
Kom med.
Så kigger jeg på dig.
:32:55
Du bliver nødt til at tage skoene af.