:49:01
Det skylder vi hinanden.
:49:04
Ja.
:49:05
Det skylder vi hende.
:49:09
Ja.
:49:11
Fint.
:49:13
Undskyld, jeg skræmte dig.
:49:18
Hvordan kunne du
efterlade al det litium?
:49:20
Jeg ville gerne have haft noget af det.
:49:23
Hør lige ham.
Jeg er glad for, at du er tilbage.
:49:26
Denne by er bare så ødelagt.
Alle har deres egne stoffer.
:49:30
Det er ligesom "Fagre nye verden."
Har du læst den bog?
:49:33
Hvem skrev den?
Aldous... et eller andet.
:49:37
Aldous...
Lige meget.
:49:40
Der findes alfaer, betaer, epsiloner
og alle slags mennesker.
:49:57
Huxtable.
:50:00
Aldous Huxtable.
Der var den.
:50:19
Andrew, vil du se båndene
med Sams skøjteløb?
:50:22
- Nej mor.
- Ganske afgjort.
:50:24
Hun var forud for sin tid.
Hun kunne have været med til olympiaden.
:50:27
Nej, nej.
:50:29
Jo, du kunne.
Giv ikke epilepsien skylden.
:50:32
- Du var talentfuld.
- Lad mig nu se det.
:50:35
Lad os bare vise Florida-showet.
Alligatorkostumet.
:50:39
- Mor, jeg mener det.
- Vær ikke genert. Lad mig nu se det!
:50:43
Hun ønsker, at du ser det.
Så du kan se, hvor talentfuld hun er.
:50:47
- Var!
- Kom nu.
:50:50
Kom så.
:50:55
- Hvad laver du?
- Leder efter fingeraftryk.
:50:57
Kan vi ikke flytte gerningsstedet ud i
køkkenet? Andrew skal se Sams skøjteløb.