:52:50
Ja min skat,
jeg prøver at forstå tingene...
:52:55
om hvordan jeg var,
og hvordan jeg er nu.
:53:01
Jeg har altid troet, at vores første pligt
var os selv...
:53:05
at leve livet til fulde.
:53:08
Men jeg er også blevet hjemsøgt
af en anden overbevisning....
:53:12
at alting er forudbestemt og
ligger og venter....
:53:17
og tiden løber ud.
:53:20
Jeg er vist kommet gennem mit liv
med panik.
:53:25
Og se tilbage...
:53:27
Jeg føler, at jeg har udrettet lidt af værdi
gennem vores venskab :
:53:30
Dit, mit og Mias.
:53:36
En dag vågnede jeg....
:53:38
og fandt ud af, at jeg havde mistet de
2 mennesker jeg elskede.
:53:44
Da indså jeg, at vi ikke kan leve
alene, fjernt fra verden....
:53:49
og vi kan ikke bekæmpe skæbne
som i et skuespil om overlevelse.
:53:55
Du havde ret, da du sagde, at jeg
engang bekymrede mig om din mening om mig..