:28:00
Ja.
:28:03
Hvorfor myrdede du ham?
:28:06
- Jeg har ikke myrdet dr. Lanning.
- Hvorfor gemte du dig så?
:28:11
Jeg var bange.
:28:14
Robotter føler ikke frygt.
De har ingen følelser.
:28:19
- De spiser ikke, sover ikke . . .
- Jeg gør.
:28:23
Jeg drømmer endda.
:28:26
Mennesker drømmer.
Selv hunde drømmer. Men du gør ikke.
:28:30
Du er en maskine,
en kunstig livsform.
:28:35
Kan en robot skrive en symfoni?
:28:38
Kan en robot forvandle et lærred
til et kunstværk?
:28:42
Kan De?
:28:50
Du myrdede ham, fordi han lærte dig
at simulere følelser, som løb løbsk.
:28:56
Jeg myrdede ham ikke.
:28:58
Hvad skal robotter med følelser?
:29:02
Jeg myrdede ham ikke.
:29:04
Min brødrister eller min støvsuger
skal sgu ikke udvise følelser.
:29:08
Jeg myrdede ham ikke!
:29:22
Den følelse kaldes vrede.
Har du simuleret den før?
:29:29
Svar mig, blikspand!
:29:32
Mit navn er Sonny.
:29:36
Nå, så vi er begyndt
at give jer navne?
:29:40
Var det derfor, du myrdede ham?
Fordi han gjorde dig vred?
:29:44
Dr. Lanning tog sit eget liv.
:29:47
Jeg ved ikke,
hvorfor han ønskede at dø.
:29:52
Jeg troede, han var tilfreds.
:29:56
Måske gjorde jeg noget forkert.
:29:59
Gjorde jeg noget . . .?