:42:04
- Var du og Rebecka gode venner?
- Hun havde ingen venner.
:42:09
Vi snakkede da sammen, men...
:42:13
Hun kunne lide Therese.
Og Therese var sød ved hende.
:42:19
Man lærte ikke Rebecka at kende.
Hun sad bare og læste og skrev.
:42:25
- Breve. Hun har skrevet hundreder.
- Hvem skrev hun til?
:42:30
Aner det ikke. Hun fortalte det ikke
til Therese, selvom de delte værelse.
:42:36
Måns var led fra starten, men ingen
tog sig af det. Alle fandt hende sær.
:42:42
Så sprang hun,
hvorpå alt var som før.
:42:46
Rektor var mest bekymret
for skolens ry.
:42:49
Som jeg sagde i går, så forlod
Markus skolen onsdag aften.
:42:54
Ja, det er mærkeligt. Men uden
for hegnet ophører skolens ansvar.
:43:01
Nej, jeg tror ikke,
De skal være urolig.
:43:05
Ja. Tak.
Jeg kondolerer... Undskyld.
:43:10
Vel skal du da opmuntre eleverne
til at tænke.
:43:14
Det er din pligt.
Men der skal være rimelighed i det.
:43:18
Jeg har ikke læst Saras opgave.
Vi bør vel lade hende skrive færdig.
:43:24
Men det er ikke historiske fakta.
Vi kan ikke tillade rygtespredning.
:43:30
Det er jo ubehageligt for Peder
og sikkert også for Måns.
:43:34
Min familie er blandt skolens
største bidragydere.
:43:38
Det er jo absurd, hvis jeg skulle
betale tilsviningen af en slægtning.
:43:43
Vi skal naturligvis tale med pigen.
Ikke, Thomas?
:43:48
Jeg læser Saras opgave,
når den er færdig.
:43:51
Og står der noget upassende,
påpeger jeg det naturligvis.
:43:56
Jeg har udtrykt mig uklart. Vi vil
have, hun stopper. Er det et problem?