:54:12
Mor!
:54:26
Hun har skåret sig i fingeren.
Dybt.
:54:34
- Det skal nok gå.
- Skal jeg dø?
:54:38
Du skal ikke dø.
:54:45
Jeg gav hende billedet.
Det er min skyld.
:54:49
Du skulle slet ikke
være gået ind til hende.
:54:53
- Det er hendes mors opgave.
- Marion sov jo.
:54:57
Jeg tvivler på,
man kan kalde den tilstand for søvn.
:55:01
Det var min skyld.
Jeg spurgte hende om ulykken.
:55:04
Lige meget. Hun var en skøn mor
for drengene, men nu er hun uduelig.
:55:10
- Det var min skyld.
- Nej. Det er Marions skyld.
:55:17
- Mor!
- Du skal sove nu.
:55:20
- Jeg er her jo.
- Mor! Mor!
:55:24
- Lad nu være, skat.
- Mor! Mor!
:55:37
Hun havde mareridt.
Hun hørte bankelyde.
:55:42
- Hvad for nogle bankelyde?
- Det ved jeg da ikke.
:55:46
Kan det ikke være lige meget?
:55:52
Kom her, skat.
Der sker ikke noget.
:55:57
Det skal nok gå. Så så.