:23:02
Smerten var vanvittig stærk,
og jeg kunne ikke håndtere den.
:23:10
Jeg lå og pustede
og kiggede mod vest og så, -
:23:14
- at vi var på højde med lrasas top.
:23:17
Så jeg vidste, hvor højt vi var oppe.
:23:20
Jeg tænkte: "Jeg kan sgu ikke have
brækket mit ben, for så dør jeg."
:23:45
Så slækkedes rebet.
:23:48
Det betød,
at Simon var på vej ned til mig.
:24:05
Jeg kunne ikke mærke nogen knogle.
Jeg fik ikke blod på hånden.
:24:10
Og smerten havde fortaget sig.
Måske var jeg lidt af en svækling.
:24:15
Det var nok bare et sprængt ledbånd.
:24:22
Jeg prøvede at rejse mig op.
:24:27
Så gav knoglen efter, og det knasede.
:24:31
Så vidste jeg, den var brækket.
:24:42
Jeg glemmer aldrig hans blik.
:24:45
Chok og desperation. Rædsel.
En mængde ting i et eneste blik.
:24:53
Han spurgte, om alt var okay.
:24:56
Og jeg var vist på nippet
til at sige: "Jeg har det fint" -