:25:01
- men sagde så:
"Nej, jeg har brækket benet."
:25:06
Jeg følte mig helt fortabt og tænkte:
:25:10
"Vi er færdige. Vi er heldige, hvis
en af os slipper godt fra det her."
:25:19
Tanken strejfede mig, -
:25:21
- at hvis han gled ned,
kunne jeg bare fortrække -
:25:25
- og selv komme ned -
:25:27
- uden alt besværet med ham
og den situation, vi var havnet i.
:25:38
Han gav mig nogle hovedpinepiller.
:25:42
Han sagde ikke rigtig noget.
:25:46
Det var, som om ...
Han vidste, hvad det betød.
:25:50
Han vidste ... og jeg vidste,
at han var nødt til at forlade mig.
:25:56
Han kunne have sagt:
"Jeg skaffer hjælp."
:25:59
Og jeg kunne have sagt: "Ja ..."
Der var jo ingen hjælp.
:26:06
Det havde været
en nem måde at sige det på.
:26:09
Jeg tror ikke, at vi alvorligt
troede på, at der var noget valg.
:26:22
Jeg kan ikke præcist sige, hvorfor
jeg troede, der var sket noget.
:26:28
Jeg tænkte først: "Er en af dem død,
eller er de begge to døde?"
:26:33
"Og hvis en af dem er død, hvem
ønsker jeg så kommer tilbage?"
:26:42
Det er nok kynisk at sige det,
men jeg havde foretrukket Simon.
:26:50
Jeg tænkte: "Nå, han går altså ikke."
:26:58
Jeg genvandt roen
og formåede at koncentrere mig om, -