:57:03
Tankerne hvirvlede rundt i hovedet
på mig. Skyldfølelse. Sorg.
:57:08
Hvordan i alverden skulle jeg få
fortalt Joes forældre det?
:57:12
Og mine venner. Og Richard.
:57:17
Tanken strejfede mig,
at jeg kunne finde på en historie, -
:57:21
- der stillede mig i et bedre lys.
:57:25
Det overvejede jeg faktisk
i nogen tid.
:57:35
Det eneste billede,
der hænger ved fra tiden i Peru, -
:57:40
- er synet af den her skikkelse.
:57:43
Han var ganske tæt på,
før jeg kunne se, hvem det var.
:57:51
Han så helt forfærdelig ud.
:57:54
Han var ikke til at genkende.
:58:01
Jeg sagde: "Hvor er Joe?"
Han svarede bare: "Joe er død."
:58:07
Jeg fortalte hele historien
på vejen hen til lejren.
:58:11
Jeg fortalte, hvad der var sket.
:58:15
Han var ikke
det mindste fordømmende -
:58:21
- over for mig og det, jeg havde
gjort. Han tog det meget roligt.
:58:41
Jeg havde nok firet mig 25 m ned -
:58:46
- fra stedet, hvor isskruen sad.
:58:53
Det lod til, at jeg havde
nået bunden af spalten, -
:58:58
- der var timeglasformet.