1:20:05
Solen stod op
og begyndte at varme.
1:20:08
Det ville være dejligt
bare at ligge der.
1:20:11
Ubevægelig, så det ikke gjorde ondt.
Jeg var bare så tæt på at gøre det.
1:20:23
Jeg troede oprigtigt ikke, at jeg
kunne klare det, og at jeg ville dø.
1:20:29
Og det tog jeg til mig
på en meget nøgtern måde.
1:20:36
Så det forekom irrationelt at kravle
videre, hvis ikke det nyttede noget.
1:20:43
Jeg tror, at ensomheden,
følelsen af at være forladt, -
1:20:48
- var der hele tiden.
1:20:54
Jeg kravlede ikke, fordi
jeg troede, jeg ville overleve.
1:20:57
Jeg ville ...
1:21:01
... være hos nogen, når jeg døde.
1:21:29
Det var vel en symbolsk handling -
1:21:31
- for at sige farvel til ham.
Altså i mit eget sind.