Vanity Fair
prev.
play.
mark.
next.

:56:01
Det er det. Så din mor rejser på
fastlandet nu.

:56:05
Din bedstefar tilgav hende
til sidst?

:56:07
Ja han gjorde.
Han efterlod hende velforsynet.

:56:12
Vi har rejst med min mors ven.
:56:14
Som er , major Dobbin,
er stadig kun hendes ven.

:56:18
Kom.
:56:21
Du skal se mor.
Kom i morgen.

:56:23
Vi bor på Hotel Erbprinz.
:56:25
Hun vil ikke forstyrres.
:56:28
Major Dobbin, jeg husker ikke
dig som en drillepind.

:56:33
Det vil jeg meget gerne.
Sig at jeg kommer i morgen.

:56:36
Du må have kendt min far.
:56:40
Synes du jeg ligner ham?
:56:44
Meget.
:56:47
Det er ikke din pligt at lave invitationer.
Men hvis hun er en gammel ven.....

:56:51
Hun er en gammel bekendt, det er ikke det samme.
Din mor vil ikke ønske, at se hende.

:56:59
Selvfølgelig vil jeg se hende.
:57:01
Becky. Hvorfor skulle jeg ikke ville?
:57:03
Den lille djævel bringer skade hvor hun kommer frem. Hun dræbte sin mand.
:57:08
Han døde af trope feber.
:57:11
Det kan du ikke lade hende for.
Kan jeg ikke?

:57:16
De tog hendes søn fra hende.
:57:19
Rawdon tog drengen med, for katte er
bedre mødre.

:57:24
Og hvad ved du om moderkærlighed?
Du har igen børn.

:57:27
Ved jeg det ikke?
:57:30
Og hvis jeg havde noget at skulle
have sagt i dette hus....

:57:33
Noget af sige?
:57:35
Du har ikke noget.
:57:38
Hvem tror du, at du er?
Min far?

:57:42
Min mand?
:57:46
Du har ret.
:57:48
Jeg ved hvad dit hjerte
er egnet til.

:57:52
Det kan klamre sig fast til et sløret
minde og værne om en drøm,


prev.
next.