Wilbur Wants to Kill Himself
prev.
play.
mark.
next.

:26:01
Ja ...
:26:30
Tak.
Hvor ser det godt ud.

:26:36
Det er en bryllupsgave
til dig, Mary.

:26:40
Kan du huske, da du var lille
og forsvandt?

:26:43
Engang fandt vi ham i nogle kasser,
og sidste gang gik der to dage, -

:26:48
- før du dukkede op igen.
:26:51
- Hvor var mor?
- Hun var død.

:26:53
Jeg nægtede at gå i skole. Jeg sad
og knugede din lille brune frakke.

:26:59
Den var dejlig varm, men alligevel let.
Du arvede den efter mig.

:27:03
Det er et penalhus.
Der er mange små ting i det.

:27:09
- Jeres gaver venter derhjemme.
- Hvad er det?

:27:12
- Sig det nu.
- Nej. De er derhjemme på sengen.

:27:16
Se!
En pingvin!

:27:21
Det kan være Wilbur.
:27:25
Hun er ikke vant
til at få gaver.

:27:29
Det var sødt af dig
at invitere mig.

:27:31
Harbour spurgte, om jeg ville
invitere nogen fra arbejdet.

:27:36
Han virker rigtig sød.
:27:39
Jeg kan godt passe Mary,
hvis l vil have natten for jer selv.

:27:43
- Wilbur er pædagogmedhjælper.
- Bor han hos jer?

:27:47
Nej.
:27:52
Men lejerforeningen har smidt ham ud
på grund af det med gassen.

:27:57
Han bor bare hos os,
til han finder en lejlighed.


prev.
next.