:20:01
Det skete næsten for mig.
:20:03
Hvordan stoppede det?
Hævn...
:20:06
Det er ingen hjælp for mig.
:20:08
Hvorfor ikke, Bruce.
Hvorfor hjælper det ikke?
:20:16
Tager De tilbage til Princeton,
efter høringen?
:20:19
Eller kan jeg overtale Dem
til at blive en dag eller to.
:20:22
Jeg tror ikke jeg skal sove.
:20:24
Kan De ikke li' Deres seng?
Jo, jeg kan...,
:20:27
...det er bare ikke det samme mere.
:20:30
Jeg gør det store soveværelse klar.
:20:33
Nej, mit eget er fint.
:20:35
De bestemmer,
det er jo Deres hus.
:20:39
Nej Alfred,
det er min fars hus.
:20:40
Deres far er død nu.
Dette hus er et mausoleum,
:20:43
og løgnene bliver stører og
stører sten for sten.
:20:45
Dette hus har tilhørt
6 generationer af din familie.
:20:50
Hvad bekymre du dig for Alfred,
det er jo ikke din familie?
:20:53
Det betyder noget for mig,
fordi en god mand engang gjorde mig...
:20:57
ansvarlig for hvad der betød noget for ham.
I vores verden.
:21:03
Ms. Dores har tilbudt
at køre dig til høringen.
:21:07
Hun vil sikkert tale Dem fra
at forlade os igen...
:21:09
Jeg begravede hvad jeg havde her
sammen med mine forældre, Alfred?
:21:12
Jeg kan ikke bestemme
hvad De skal gøre.
:21:16
Kun fortælle Dem, at vi er nogen som
bekymre os om hvad De gør i Deres fremtid.
:21:20
Giver du aldrig op.
Aldrig!