:26:01
Okay.
:26:03
Da jeg var fem år,
kom en fe ind på mit værelse.
:26:07
- Sikkert!
- Jeg sagde jo, du ikke ville tro på mig.
:26:10
- Læg dig til at sove.
- Nej, fortæl nu!
:26:16
Feen kommer ind på mit værelse, -
:26:19
- og jeg sagde,
"jeg tror ikke, du er en rigtig fe.
:26:21
Så snakkede vi lidt. Hun fløj rundt
i værelset og ødelagde mine plakater.
:26:27
- Kunne hun flyve?
- Hun havde nogle korte vinger.
:26:30
Det kan være, de var limet på.
Så jeg skulle tro, hun var en fe.
:26:34
Men hun sagde, hun kunne bevise det.
:26:36
Hun åbnede sin rygsæk
og fandt en usynlig kappe.
:26:41
Hun gav mig den på og sagde,
at den var uigennemtrængelig.
:26:45
Ved du, hvad uigennemtrængelig er?
:26:48
Det betyder, at intet kan trænge igennem
den. Hverken kugler eller noget andet.
:26:52
Han sagde, at hvis jeg havde den på,
kunne der ikke ske mig noget.
:26:56
Så jeg gik med den på.
:26:58
Og jeg er aldrig blevet
skudt eller stukket ned.
:27:02
Er det ikke mærkeligt?
:27:04
Jeg skulle give den til min datter, når
hun fyldte fem år, og det glemte jeg.
:27:10
- Må jeg røre ved den?
- Selvfølgelig.
:27:15
- Jeg kan ikke mærke den.
- Den er sej, ikke?
:27:19
Jeg kan tage den af og sætte den på dig.
Hun viste mig, hvordan jeg skulle gøre.
:27:23
Hvis du ikke synes, det er dumt?
:27:25
- Behøver du den ikke mere?
- Nej, ikke mere.
:27:29
Vil du have den?
:27:37
Lad os kravle ud herfra.
:27:45
Sådan.
:27:59
Op med hagen.