Dear Wendy
prev.
play.
mark.
next.

:21:13
De kunne pudse hunde på os.
:21:16
Vi burde holde afstand for
at undgå glasskår og den slags.

:21:21
Lad os nu bare skyde.
:21:26
Stevie og jeg havde fundet hinanden
i kraft af vores lidenskab.

:21:30
Han var et teknisk geni,
og vi blev ved med at læse.

:21:34
Stevie læste om våbnene,
og jeg læste om det at skyde.

:21:37
For eksempel om, hvordan et
udgangssår siger alt om et skud -

:21:43
- og et våben og dets potentiale.
Eller "sjæl", som jeg ville sige.

:21:48
Stevie og jeg
begyndte at tale sammen.

:21:50
Rammer man fjenden lige hér,
bliver han øjeblikkeligt ukampdygtig.

:21:55
Og heldigvis havde jeg nu dig,
Wendy. Hele tiden.

:22:00
Vi begyndte at have jer
på os hele tiden.

:22:03
Du og Badsteel lå i vores lommer,
og det føltes betryggende.

:22:08
I fik os til at udvikle os.
Selv mr. Salomon var imponeret.

:22:18
Jeg kan ikke klare det mere.
:22:22
Hele den her...
:22:26
Man siger, at banderne er helt
ude af kontrol her i byen.

:22:42
Måske overreagerer jeg.
Det ved jeg ikke.

:22:47
Hvad tror du, Dick?
:22:52
Jeg må sige,
at Clarabelle gættede rigtigt.

:22:56
Du er virkelig blomstret op.
Jeg har lagt mærke til dig.

:22:59
Du går selvsikkert ned ad gangene,
du ser folk i øjnene ved disken.


prev.
next.