:33:04
Vi bærer dem som moralsk støtte.
:33:08
Det er det vigtigste.
:33:11
De må bæres, men aldrig vises frem.
Det ville være det værste.
:33:17
Alle var enige om det vigtigste:
:33:20
Grunden til, at vores makkere ikke
måtte komme frem i dagens lys -
:33:26
- og dermed blive vækket til live.
:33:29
For blev de vækket, ville de
følge deres natur og dræbe.
:33:34
Og det var så forbudt at sige
det ord, at vi kaldte det "elske".
:33:39
Og ingen måtte nogensinde elske.
For det ville betyde enden.
:33:46
Forstået? Godt.
:33:48
Jeg hedder
Patrick Besant-Matthews.
:33:50
Jeg er retspatolog og interesserer
mig særligt for skudsår.
:33:55
I dag skal vi tale om skudsår,
og hvordan de ser ud i kroppen.
:34:07
Måske ville et skud
på klos hold blive så...
:34:10
Det må det være. Hvordan skulle det
ellers kunne være lige i midten?
:34:18
Så I det? Så I, hvor hurtigt
den bare skærer lige igennem?
:34:23
Han har skudsikker vest på.
Der er stålplader i.
:34:27
Han bliver skudt i brystet
på klos hold med en militærriffel.
:34:33
Sådan.
Man kan næsten ikke mærke det.
:34:36
Først skar de sig selv, og så snørede
de lædersnore om testiklerne, -
:34:42
- og smerten gjorde dem stærkere.
:34:46
De gemte sig ude i skoven -
:34:49
- og overfaldt de amerikanske
soldater og huggede hovedet af dem.
:34:54
De krigere har været
stort set umulige at standse.
:34:58
Det er testiklerne og penissen, og
det er hovedet. Luk øjnene, Susan.