:28:03
Jeg ved ikke,
hvordan I har det ude i Californien...
:28:06
men West Point
betyder meget for os her.
:28:09
Det betyder meget.
:28:12
Også selv om vi nu bor i Oregon.
:28:20
Hør her, alle sammen.
:28:21
Det er Mitchs dreng fra Californien.
:28:25
En Baylor fra Californien.
:28:28
Det er Drew.
:28:31
Og ligesom din far var,
er vi alle meget begejstrede...
:28:36
er vi alle sammen begejstrede
over din triumf med den smukke sko.
:28:50
Det gør mig ondt.
:28:55
Nu skal du ikke føle dig trist,
for det kom fra hjertet...
:28:59
men lad dem kondolere.
:29:01
- Jeg troede kondolence...
- Det er noget man får.
:29:28
Har jeg ikke fanget din fars udtryk?
:29:33
Jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det.
:29:36
Det er bare et udtryk,
jeg aldrig har set før.
:29:40
Hvad kalder man det?
:29:43
Drew, bevæg dig nu lidt omkring...
:29:49
så vil du se forskellige aspekter.
:29:56
Du må gerne græde.