:13:01
Sjovt nok taler han altid sit modersmål
når han er rigtig sur.
:13:06
Og på ecstacy.
:13:21
Du er skøn.
:13:23
Hvad er dit navn igen?
:13:30
Den eneste mulighed for mig Witalij
var at sælge våben sort.
:13:35
BEIRUT - LIBANON - 1984
- Jeg fik mit gennembrud i Libanon
:13:37
Efter selvmordsbomben.
:13:42
Men jeg var ikke den eneste
der tjente godt.
:13:48
Når USA forlader en krigszone,
tager de ikke ammunitionen med hjem.
:13:53
Det koster mere,
end at købe nyt.
:13:56
Så..
:13:58
Vi sælger pr. kilo.
:14:00
De er brugte våben,
men de virker stadig.
:14:06
Hvor mange kilo vil du ha'?
:14:07
- 5000.
- Jeg var god til sprog.
:14:11
Men jeg fandt hurtigt ud af,
at det der virker bedst
:14:13
dollars, dinarer, dragmar,
rubels, rupien og sterling.
:14:17
Selvfølgelig fik U.S. Army
en bid af kagen.
:14:20
Våben salg var ikke bedre i
80'erne end de er i dag
:14:23
Og noget af de irriterende
som løjtnant Oliver Southern,
:14:26
havde brug for penge
til deres private krig.
:14:29
Godt at have dine aftaler.
:14:31
Det er pis penge, det her.
:14:33
Det er fandeme for lidt.
:14:36
- Vil du gå mere legalt?
- Nej, mere illegal.
:14:40
Jeg ville betale dyrt nu, for
salat og kartofler.