:37:03
Jeg havde nogle åbningsreplikker.
Jeg havde nogle anekdoter -
:37:07
- men jeg har glemt dem.
Det må skyldes kjolen.
:37:10
- Min søster fik mig til at købe den.
- Jeg elsker hende.
:37:16
Hvor er her hyggeligt.
Er maden god?
:37:20
Næh, men jeg kan
lide stemningen.
:37:23
Jeg kender ejerne, mr. og mrs.
Parseghian. Se, de vinker.
:37:27
- De vil have, vi gør dem selskab.
- Jeg har forsvoret al folkedans.
:37:33
- De kommer og hilser senere.
- Hej, hvordan går det?
:37:45
- Sarah, mr. og mrs. Parseghian.
- Velkommen, Sarah.
:37:50
Hvorfor tager du aldrig
sådan en kjole på?
:37:52
Hvis du lignede ham,
ville jeg nok gøre det.
:37:57
- Vi ses senere. Til en lille en.
- Ja.
:38:01
- Kan du armensk?
- Lidt.
:38:03
- Hvad sagde du?
- "Hvor er vandrerhjemmet?"
:38:08
- Det er en stående vits.
- Hvad laver du egentlig?
:38:12
- Kors! Det er derfor, jeg bor alene.
- Jeg bygger både.
:38:16
Håndbyggede træscullere til roning.
Til kapsejlads.
:38:24
- Er der nogen, der køber dem?
- Nej.
:38:26
Alle vil have højteknologiske
glasfiberbåde.
:38:31
Uden turbulens. Som om det var sjovt.
Men de skal nok lære det.
:38:35
Du skal ikke regne med mig.
Jeg bliver søsyg i badekarret.
:38:40
Skal vi ikke springe
høflighederne over?
:38:43
- Hvad?
- Skal vi springe høflighederne over?
:38:47
Hvem er du? Hvem er jeg?
Hvad laver vi her i aften?
:38:51
Når man mødes for første gang,
skal man være helt ærlig -
:38:56
- for der har man intet at miste.
Ti år efter er det sværere.