1:19:08
Jeg vil være ærlig
over for dig, skatter.
1:19:11
Det var en lille, hvid løgn,
at min pistol var blevet våd.
1:19:15
Jeg er nemlig ikke så glad
for at skyde.
1:19:18
Jeg har en forkærlighed
for at sprænge ting i luften.
1:19:22
Jeg skal sprænge alt
i stumper og stykker.
1:19:24
Jeg har set folk miste
alle deres lemmer.
1:19:28
Små pistolknald kan aldrig
sammenlignes med det.
1:19:32
Og her er jeg med alle disse fine granater
og denne vidunderlige fjernbetjening.
1:19:38
Men jeg vil bruge min kniv
til at ordne dig.
1:19:41
Du har dræbt mine venner.
1:19:44
Nogen burde have fortalt dig det. Giv
aldrig en irlænder en god grund til hævn.
1:19:50
Dødbringende lille Miho.
1:19:53
Du mærker intet,
medmindre hun ønsker det.
1:19:56
Hun drejer bladet.
1:19:59
Han mærker det.
1:20:03
Jeg fortæller Miho, hvad vi skal gøre,
og hvordan vi skal gøre det.
1:20:07
Med stakkels Dallas telefon foretager
jeg mit livs vigtigste opringning.
1:20:12
Først skal vi redde Gail.
Så kommer drabet.
1:20:17
Det store drab.
1:20:31
- Vil du bare stå og kigge på?
- Tager du fis på mig?
1:20:36
Jeg kan betragte Manute hele natten uden
at blive træt af det. Manden er kunstner.
1:20:42
Kun en kunstner bør have lov til
at røre ved sådan en smuk ting.
1:20:47
Din hud er perfekt.
1:20:49
Dine nerver... er følsomme.
1:20:52
Smukt.
1:20:53
Bare giv dem hvad de vil have, Gail.