1:32:03
Hun er min eneste ven.
1:32:05
Den datter jeg aldrig fik.
1:32:08
Min kære Cordelia.
1:32:10
Tynde, lille Nancy Callahan.
1:32:14
8 år gik.
1:32:21
Så kommer torsdagen, hvor jeg
forventningsfuldt kigger ned.
1:32:26
Men ser blot det forbandede
gulv i min forbandede celle.
1:32:30
Jeg kigger efter et brev
fra Nancy, som ikke er der.
1:32:34
Derefter endnu en torsdag
uden et brev.
1:32:36
Er hun okay?
1:32:38
Er der sket hende noget?
1:32:41
Intet.
1:32:43
To måneder nu.
Ikke et ord fra Nancy.
1:32:47
Har de fundet hende?
Har de fået fat i hende?
1:32:51
Selvfølgelig!
Skøre, gamle mand!
1:32:54
Regn dog lidt på det. Hun er 19 år nu.
Hvor længe regnede du med, hun blev ved?
1:33:00
Det var utroligt, at
hun blev ved så længe.
1:33:04
Hun har glemt dig, gamle mand.
1:33:07
Du er alene.
Du er helt alene.
1:33:19
Den fyr lugter forfærdeligt.
Som fordærvet mad.
1:33:23
Som et lig smidt i en
affaldscontainer om sommeren.
1:33:26
Han lugter så slemt,
at jeg får lyst til at kaste op.
1:33:40
Han slog næsten mit hoved af.
1:33:43
Da jeg vågnede, så jeg det.
1:33:46
Samme slags konvolut
som Nancy altid bruger.
1:33:49
Men der er intet brev i.
1:33:52
Der er noget blødt i.
Noget der burde være levende.
1:33:56
Et stykke kød og knogle, som burde
være pegefingeren på en 19-årig pige.