The Jacket
prev.
play.
mark.
next.

:39:01
... lagde I mig i spændetrøje.
:39:03
Vi var nødt til at fiksere dig,
hvis det er det, du mener.

:39:06
- Det var sgu ikke fiksering.
- Det er faktisk præcis, hvad det er.

:39:12
Slap af.
:39:16
Du skal ikke lade, som om
jeg ikke ved, hvad der er virkeligt.

:39:21
Du lider af vrangforestillinger.
:39:24
Jeg ved godt, hvad der er virkeligt.
:39:26
I spændte mig fast
og proppede mig ind i et skab.

:39:30
Det var ikke nogen drøm.
:39:32
Jeg ved ikke, hvad du er ude på,
men jeg var ikke ...

:39:35
Jeg må sige, at jeg ikke har set
nogen stritte så meget imod som dig.

:39:42
Jeg havde en patient for
nogle år siden. Han hed Ted Casey.

:39:47
Ted voldtog en syvårig pige.
:39:50
Hans advokater bad mig kigge på ham,
for da han var færdig, -

:39:54
- kravlede han op i et træ
i den skov, hvor han dræbte hende, -

:39:58
- og hylede som en hund.
Ted kom aldrig i fængsel, -

:40:02
- fordi alle mente, han var sindssyg.
Så han blev indlagt her.

:40:06
En dag kom en lille pige
for at besøge en slægtning, -

:40:10
- og jeg så Ted
sende hende stjålne blikke.

:40:14
Den slags blikke,
man virkelig skal være varsom med.

:40:18
Jeg spurgte Ted,
om han kunne huske, -

:40:21
- hvad den pige,
han slog ihjel, havde haft på.

:40:25
"Ja," sagde han.
"Det kan jeg godt huske."

:40:31
"Det husker jeg udmærket."
:40:34
Det var faktisk hans sidste ord.
:40:40
Hvad er der sket med dit ansigt?
:40:43
Jeg var skødesløs.
Det skal ikke ske igen.

:40:48
Jeg beder en bøn for dig.
:40:50
Måske vil Gud overtage,
når medicinen holder op med at virke.

:40:54
Ved du, hvor du kan finde Ham?

prev.
next.