:30:02
Fordi jeg ikke troede,
jeg kunne stole på dig.
:30:06
-Og det siger du.
- Hvad snakkerdu om?
:30:10
Du gik fra mig. Til Gud, vistnok.
Alle sagde: "Flot! Erdu ikke stolt?"
:30:17
Det var ikke flot, og jeg var ikke stolt.
Jeg var såret og ensom -
:30:21
-men jeg kunne ikke klage. Du var jo
den pragtfulde mand med et kald.
:30:28
Jeg troede, du forstod,
at det var noget, jeg måtte gøre.
:30:32
Ja,jeg klandrede dig ikke for det.
Men det tog lang tid at komme over.
:30:40
Og så dukker du op på mit kontor.
:30:43
Som om intet var hændt
og beder mig om hjælp.
:30:47
Men til hvad?
At beskytte Kirken og dit arbejde.
:30:53
Jeg troede, du helbredte spedalske
og gav sultne mad, ikke det her!
:31:02
- Hvad skete der med dig?
-Jeg blev voksen, som alle andre.
:31:08
Netop.
:31:14
Arbejdet.
:31:44
- Hvad er der?
- Fader Andrews er død.
:31:55
Så vi godtager,
at fader Andrews begik selvmord?
:31:59
Hvordan ved du det?
Han er lige død.