:17:09
Det er et historisk øjeblik, min ven.
:17:12
Du kan fortælle dine børnebørn
om den aften, du så Syden forsvinde.
:17:33
De ville slå yankee'erne
på en måned, de brave fjolser.
:17:37
Det er alt sammen deres skyld,
fordi de var så høje i hatten.
:17:41
Sådan følte jeg også engang.
:17:46
Du kan være stolt af,
at du var klog nok til ikke at melde dig.
:17:54
Det er jeg nu ikke.
:18:14
- Hvorfor stopper du?
- Det er vejen til "Tara" .
:18:18
- Mrs. Wilkes?
- Hun besvimede for længe siden.
:18:23
Det er nok det bedste.
Smerterne var uudholdelige.
:18:28
Er du stadig fast besluttet?
:18:31
- Vi skal nok slippe igennem, Rhett.
- Ikke "vi" . Jeg står af her.
:18:37
- Hvor skal du hen, Rhett?
- Jeg melder mig til hæren.
:18:42
- Du havde nær skræmt livet af mig.
- Det er skam mit alvor.
:18:47
- Jeg slutter mig til vore soldater.
- De stikker jo af.
:18:51
Så skulle jeg kende dem dårligt.
Og nu vil jeg være med.
:18:55
- Bedre sent end. . .
- Det kan du ikke mene, Rhett.
:18:59
Selvisk til det sidste.
Tænker stadig kun på dig selv.