Mr. Smith Goes to Washington
prev.
play.
mark.
next.

:48:01
Huset bryder sig ikke om
Senatets ændringer... blokade.

:48:05
De udnævner mænd fra hvert Hus
til en konference.

:48:08
De kæmper lidt frem og tilbage. Til
sidst, hvis forslaget har overlevet, -

:48:13
- kommer det til afstemning.
Den store dag oprinder endelig, -

:48:18
- og så hæves mødet i Kongressen.
:48:24
Kan De se mønstret, senator?
:48:29
Skal vi begynde med det samme
eller bestille middag først?

:48:32
- Undskyld?
- Jeg sagde: Skal vi begynde...?

:48:34
Hvorfor ikke? Har De noget imod,
jeg bruger tid på at hente en blyant?

:48:39
- Gør De bare det.
- Mange tak.

:48:42
Og masser af papir.
:48:45
Har De nogensinde haft så meget at sige,
at De slet ikke kunne finde ordene?

:48:50
Prøv at sætte Dem ned.
:48:52
Vi begynder med detaljerne. Hvor stort
skal det være? Hvor skal det være?

:48:58
- De skal have al den slags med.
- Ja, og mere til.

:49:02
Ånden bag det.
Idéen... hvad kalder man det?

:49:11
Det er, hvad vi skal have med.
Kuplen på parlamentsbygningen.

:49:14
- På papir?
- Den skal komme til live for drengene.

:49:19
Oplyst og det hele.
:49:22
Drenge glemmer, hvad landet står for, -
:49:26
- når de bare læser fædrelandssange
i historiebøgerne.

:49:29
Mænd glemmer det endnu mere.
:49:32
Frihed er for dyrebar en ting
til at ligge begravet i bøger.

:49:36
Mænd burde holde den op foran sig
hver evig eneste dag og sige:

:49:41
"Jeg er fri... til at tænke og tale.
:49:45
Mine forfædre kunne ikke. Jeg kan.
Og mine børn vil også kunne det."

:49:51
Det må drenge huske, som de vokser op.
:49:54
Det er sådan, forretningsudvalget
skal se det. Jeg ved, Paine vil hjælpe.


prev.
next.