:58:04
Så hører han paragraffen om Willet-diget.
Han må ikke være der!
:58:09
Jeg tager ham ud at se på monumenter.
Måske slår jeg ham i hovedet med et.
:58:13
Det nytter ikke.
Knægten er ærlig, ikke dum.
:58:17
Susan.
:58:19
Min datter udfører ikke
den slags opgaver.
:58:39
Senator Smith, lad mig tage hånd om
Deres presseomtale...
:58:44
Sid ned, alle sammen.
:58:52
- Hvem er alle de folk?
- Washingtons plageånder af alle slags.
:58:57
Denne maskine kan skabe en feber
hele ti mil væk. De bliver millionær!
:59:02
Langdistance-feber...
:59:04
En kvinde derude har komponeret
en ny nationalsang.
:59:08
Jeg er rigtig i stødet. Jeg tog endda
ned og så mr. Lincoln igen.
:59:12
Hvordan klarede jeg det?
Mit hjerte sad helt oppe i halsen.
:59:16
- Hvad tror De, Paine syntes om det?
- Han må have været ovenud begejstret.
:59:21
- Hvad er alt det her?
- Bidrag fra drenge.
:59:24
Allerede?
:59:26
Det er kun de lokale. Vent, til de
begynder at strømme ind fra hele landet.
:59:31
Vi må hellere åbne et.
Hvad står der her?
:59:35
Se, penge!
:59:39
"Kære senator Smith.
Jeg vil gerne med på din lejr.
:59:42
Jeg er skopudser nede på stationen,
og her er ni cent."
:59:46
Er det ikke vidunderligt?
Og han underskriver det:
:59:49
"Med venlig hilsen, Stinky Moore".
Er det ikke strålende?
:59:53
Hvis der er penge i hver eneste...
Hvad skal vi gøre med dem?
:59:57
- Værsgo.
- Den er perfekt.