:21:06
Jamen, Charles...
:21:08
Hvor er den smuk.
:21:11
- Jeg har altid ønsket mig sådan en.
- Den passer lige til dig, mor.
:21:17
Se her, Emmy.
:21:22
Har du haft dem hele tiden?
:21:27
Ja, i alle disse år
har de ligget i en bankboks.
:21:32
- Bedstefar og bedstemor.
- 1888... Det er 53 år siden.
:21:38
- Hvor var hun smuk.
- Hele verden var smuk dengang.
:21:44
Det var en vidunderlig verden.
Slet ikke som verden i dag.
:21:48
Ikke som verden er nu.
Det var dejligt at være ung dengang.
:21:53
Vi er da glade nu. For én gangs
skyld er vi alle glade på samme tid.
:21:59
- Og nu skal du have din gave.
- Jeg vil ikke have noget.
:22:05
Før du kom, følte jeg ikke, jeg havde
noget, men nu vil jeg ikke have mere.
:22:11
- Hun er tosset.
- Hun mener det ikke.
:22:14
Det er ligesom pigerne i bøgerne.
:22:17
De beskedne ender med at få mest.
Det er det, hun håber på.
:22:22
Hun er den kvikkeste i klassen.
:22:25
Hun vandt debatkonkurrencen
mod East Richmond High School.
:22:34
Jeg mente det.
Jeg vil ikke have noget.
:22:39
Jeg kan ikke forklare det...
Du er kommet, og mor er så glad.
:22:45
Jeg er glad for, at hun har opkaldt
mig efter dig, fordi vi ligner hinanden.
:22:51
Det ved jeg, vi gør.
En gave ville ødelægge det hele.
:22:56
Du er en sjov pige, Charlie.
Hvorfor ville det ødelægge det hele?