:11:00
Kommer disse folk aldrig hjem?
Får de ikke orlov?
:11:04
- Ja, hvis de får tilladelse.
- Jeg vil ikke have orlov.
:11:07
- Vil du ikke?
- Jo, selvfølgelig. Meget gerne.
:11:10
Vi har alle hjemve,
men personlige følelser er underordnede.
:11:13
Der er ting, der skal gøres her.
:11:15
Nu da vi har vundet krigen,
må vi ikke tabe freden.
:11:18
Jeg kan ikke lide at tænke på,
at der sidder en ensom fyr i en barak
:11:22
med en fødselsdagskage i skødet.
:11:23
Jeg vil ikke have den i skødet.
Og jeg vil ikke være ensom.
:11:28
Mine venner kommer. Jeg inviterer dem.
:11:30
Jeg køber en kasse øl,
vi tænder nogle stearinlys,
:11:33
og løjtnant Frankovitch spiller ukulele.
:11:35
Nogle af de gamle sange.
Det vil næsten føles, som om vi er hjemme.
:11:39
Rart at høre dig sige de ting.
:11:41
General Finney vil have, du kører med ham.
:11:43
Jeg kommer straks.
:11:45
Hvis vore folk i Berlin er som du,
har jeg det allerede bedre.
:11:49
- Det er de.
- Farvel.
:11:57
Du tabte noget, kaptajn Pringle.
:12:00
Mit lommetørklæde.
:12:02
Pudser du næse i nylon?
:12:07
Der må være sket en fejl på vaskeriet.
:12:11
Hende, der vasker vores tøj, er skør.
Ved du, hvad der skete med Frankovitch?
:12:14
Hans underbukser blev til en hofteholder.
:12:36
Spørg hende hvor meget.
:12:43
800 cigaretter eller kaffe.