:10:03
Kaptajn Pringle til tjeneste.
:10:05
Kongresmedlem Frost,
dette er kaptajn Pringle.
:10:08
Tak. Den her er til dig,
kaptajn Pringle. Til lykke med fødselsdagen.
:10:11
Jeg ved godt, det var i går. Jeg troede,
jeg kunne give dig den på dagen,
:10:15
men vi måtte vente 16 timer i
Newfoundland på grund af tåge.
:10:18
- Har du haft den med fra Amerika?
- Murdoch, lowa.
:10:21
Hvordan går det i lowa?
:10:24
Der er 62 °% republikanere, tak.
:10:26
En af mine opstillere - eller rettere
hans datter - betroede mig den her.
:10:30
Jeg håber, den er hel. Åbn den.
:10:33
Ja.
:10:43
Sikke en fin kage.
:10:47
JEG ELSKER DIG
DUSTY
:10:48
Den er smuk.
:10:50
Jeg viste ikke, det var så personligt.
:10:52
Hendes rigtige navn er Pauline Rose,
men vi kalder hende Dusty.
:10:57
- Hvornår har du sidst set hende?
- Dusty? For fire år siden.
:11:00
Kommer disse folk aldrig hjem?
Får de ikke orlov?
:11:04
- Ja, hvis de får tilladelse.
- Jeg vil ikke have orlov.
:11:07
- Vil du ikke?
- Jo, selvfølgelig. Meget gerne.
:11:10
Vi har alle hjemve,
men personlige følelser er underordnede.
:11:13
Der er ting, der skal gøres her.
:11:15
Nu da vi har vundet krigen,
må vi ikke tabe freden.
:11:18
Jeg kan ikke lide at tænke på,
at der sidder en ensom fyr i en barak
:11:22
med en fødselsdagskage i skødet.
:11:23
Jeg vil ikke have den i skødet.
Og jeg vil ikke være ensom.
:11:28
Mine venner kommer. Jeg inviterer dem.
:11:30
Jeg køber en kasse øl,
vi tænder nogle stearinlys,
:11:33
og løjtnant Frankovitch spiller ukulele.
:11:35
Nogle af de gamle sange.
Det vil næsten føles, som om vi er hjemme.
:11:39
Rart at høre dig sige de ting.
:11:41
General Finney vil have, du kører med ham.
:11:43
Jeg kommer straks.
:11:45
Hvis vore folk i Berlin er som du,
har jeg det allerede bedre.
:11:49
- Det er de.
- Farvel.
:11:57
Du tabte noget, kaptajn Pringle.