1:13:00
Og du har kastet mine egne ord
tilbage i hovedet på mig.
1:13:04
Du har ret.
En mand bør stå ved sine ord.
1:13:08
Men du har tillagt mine ord en
betydning, jeg aldrig har drømt om.
1:13:13
Og du har forsøgt at fordreje dem
som belæg for dit grusomme mord.
1:13:19
Sådan var de ikke,
og det kan du ikke få dem til at være.
1:13:26
Der må have været noget dybt i dig,
som fik dig til at gøre dette.
1:13:32
Men der har altid været noget dybt
i mig, som ikke kunne få mig til det.
1:13:38
Og som ikke vil acceptere det.
1:13:41
Du har fået mig til at skamme mig
over at have hyldet de begreber.
1:13:48
Men jeg takker dig for den skam,
for nu ved jeg -
1:13:52
- at hvert menneske er enestående
med ret til at leve og tænke.
1:13:59
Men med en forpligtelse
over for det samfund, vi lever i.
1:14:04
Med hvilken ret vover du at sige,
at du tilhører et højerestående fåtal?
1:14:11
Med hvilken ret tør du vove at
beslutte, at den dreng dernede -
1:14:15
- var laverestående
og derfor kunne myrdes?
1:14:19
Troede du, du var Gud?
Troede du det, da du kvalte ham?
1:14:25
Og da du serverede mad
fra hans grav?
1:14:29
Jeg ved kun,
hvad du har gjort.
1:14:32
Du har myrdet!
Du har kvalt et medmenneske -
1:14:37
- som kunne leve og elske,
som du aldrig har kunnet.
1:14:42
Det er ikke, hvad jeg vil, men hvad
samfundet vil, og det kan jeg gætte.
1:14:48
Og jeg kan hjælpe. Du skal dø.
Det skal I begge to. I skal dø.