1:13:02
- Margo igen.
- Og igen og igen.
1:13:04
- To timer for sent til prøven.
- Det er til tiden for Margo.
1:13:07
Og noget barnligt brok over,
hun ikke vidste, Eve var hendes dublant.
1:13:11
- Det er muligt, hun ikke vidste det.
- Hun vidste det.
1:13:13
Addison fortalte hende,
hvor fremragende Eve havde læst rollen.
1:13:17
Karen, lad mig fortælle dig om Eve.
Hun har det hele. En født skuespiller.
1:13:21
- Følsom, forstående, ung, spændende...
- Du løber tør for tillægsord, kære.
1:13:26
Alt det en dramatiker først
tænker på at skrive om,
1:13:29
indtil hans stykke bliver
et redskab for Miss Channing.
1:13:32
Margo har ikke klaret sig dårligt.
1:13:34
Margo er fremragende.
Hun ved det, det er problemet.
1:13:37
Hun kan opføre sig, som hun vil,
og hvem vil stoppe hende?
1:13:40
Hvem skal give hende det spark bagi,
som hun har brug for og fortjener?
1:13:45
Det bliver en hyggelig weekend.
1:13:48
- Hvad gør?
- Vi kører på landet i morgen.
1:13:51
Bare os fire. Bill, Margo, du og jeg.
1:13:55
Vi har oplevet weekender før,
hvor ingen har talt sammen.
1:13:58
Lås alle skarpe ting og
kastelige objekter inde.
1:14:06
Newton tænkte på tyngdekraften ved
at blive ramt i hovedet af et æble.
1:14:11
Manden, der opfandt dampmaskinen,
betragtede en tekeddel.
1:14:15
Men ikke jeg. Min store idé kom,
da jeg satte mig på en sofa.
1:14:21
Det spark bagi til Margo.
Guderne må vide, hun fortjente det.
1:14:24
Fra mig, fra Lloyd, fra Eve,
Bill, Max og så videre.
1:14:29
Vi mærkede ofte nok hendes størrelse 37.
1:14:32
Men hvordan? Svaret summede
omkring mig som en flue.
1:14:36
Jeg vidste det.
1:14:38
Men jeg droppede det.
At råbe og kalde hinanden navne er en ting,
1:14:43
men dette kunne betyde...
1:14:46
Hvorfor ikke?
"Hvorfor", sagde jeg til mig selv, "ikke?"
1:14:51
Det ville virke helt troværdigt.
Kun to mennesker i verden ville vide det.
1:14:56
Og sparket ville lande der,
hvor det var mest fordelagtigt for alle.