:18:17
- Godmorgen, skat.
- Godmorgen, min egen.
:18:25
Jeg kan ikke sove længe mere.
:18:28
Engang kunne jeg godt sove
helt til middag.
:18:32
- Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan.
- Ens vaner ændrer sig.
:18:35
Måske er det foråret.
Alt andet rører jo også på sig.
:18:42
Jeg burde lave morgenmad til dig,
ikke omvendt.
:18:48
- Har du bedt din bøn?
- Ja, skat.
:18:52
Bad du Gud om styrke og hjælp?
:18:56
- Ja, skat.
- Så vil Gud være med dig, Doccy.
:19:03
Bed din bøn for mig, farmand.
Jeg nyder at høre det.
:19:10
Må Gud give mig sindsro til
at acceptere det, jeg ikke kan ændre.
:19:14
Mod til at ændre det, jeg kan,
og visdom til altid at se forskel.
:19:20
Det er sådan en smuk bøn.
:19:26
Jeg kan huske, hvordan du var.
Du drak og kom i slagsmål.
:19:32
Jeg var altid så bange,
fordi der kunne ske så meget.
:19:36
Hvad skulle jeg have gjort uden dig?
:19:39
Jeg er så stolt af dig.
Du har været ædru i et år nu.
:19:45
- Mr. Cruthers kigger ind i dag.
- Han sagde, han aldrig kom igen.
:19:49
Folk er rarere, end man tror.
:19:53
- Man får altid en chance til.
- Ja.