:41:04
Vi kunne have adopteret en familie,
da du jo ikke kunne få flere.
:41:09
Men vi har ingen af delene.
Og hvad så?
:41:12
Livet går vel videre.
:41:14
Jeg kan ikke give op på grund
af mine fejl. Jeg må blive ved.
:41:19
Ja, Doc. Jeg ved det godt.
:41:28
Jeg må hellere gøre mig klar.
:41:32
Jeg går med ned til hjørnet, farmand.
:41:37
Ed Anderson henter mig.
:41:39
Bliver det sent i aften?
:41:41
Lørdag aften er altid slem på
hospitalet. Du skal ikke vente oppe.
:41:55
- Tag den med ro.
- Hej, Doc.
:42:15
Lille Sheba.
:42:19
Kom, lille Sheba, kom tilbage.
:42:23
Kom tilbage, lille Sheba.
:42:28
Jeg blev kørt på hospitalet
i den blå vogn i en spændetrøje.
:42:34
Har du ikke lyst til at glemme det?
:42:36
Hvis man taler nok om det,
kan man glemme det.
:42:40
Det nytter ikke
at gemme det og skamme sig.
:42:43
Det vigtige er,
at jeg kommer af egen fri vilje nu.
:42:47
Mine delirier var mere stilfærdige.
:42:49
Lydene kom fra
sommerfuglelarverne på væggen, -
:42:53
- mens jeg ventede på,
at de blev til sommerfugle.