:40:00
Sket er sket, skat.
:40:03
Men det må da ærgre dig, -
:40:05
- at du måtte opgive studierne
og forsørge en kone.
:40:09
Du kunne have været læge i dag.
:40:17
- Hvor længe skal jeg vente, Marie?
- Skal jeg tage frakke på?
:40:20
Nej, du har jo mig.
:40:37
Barnet ville have været
ligesom Marie.
:40:41
Så kunne vi se hende gå i byen.
:40:45
Lola, man skal kunne
glemme fortiden og leve i nuet.
:40:49
Vi begår alle fejl.
:40:52
Da min familie
efterlod mig alle de penge, -
:40:55
- kunne jeg have gjort uddannelsen
færdig, men jeg drak dem op.
:40:59
Vi kunne have haft et pænt hus,
venner, bekvemmeligheder.
:41:04
Vi kunne have adopteret en familie,
da du jo ikke kunne få flere.
:41:09
Men vi har ingen af delene.
Og hvad så?
:41:12
Livet går vel videre.
:41:14
Jeg kan ikke give op på grund
af mine fejl. Jeg må blive ved.
:41:19
Ja, Doc. Jeg ved det godt.
:41:28
Jeg må hellere gøre mig klar.
:41:32
Jeg går med ned til hjørnet, farmand.
:41:37
Ed Anderson henter mig.
:41:39
Bliver det sent i aften?
:41:41
Lørdag aften er altid slem på
hospitalet. Du skal ikke vente oppe.
:41:55
- Tag den med ro.
- Hej, Doc.