:39:03
Men jeg vidste det jo heller ikke.
Er du ked af, at vi blev gift?
:39:09
- Selvfølgelig ikke.
- Er du ked af, vi var nødt til det?
:39:15
Det skulle vi jo ikke tale om, skat.
:39:23
Der har aldrig været andre end dig.
:39:28
- Du må tro mig.
- Det ved jeg.
:39:32
Du var så pæn og ærlig.
:39:34
Jeg troede ikke, at vi kunne gøre
noget, som ville gøre os ulykkelige.
:39:39
Synes du, at det var forkert?
:39:42
Man kan ikke trodse konventionerne.
Eller Guds love.
:39:45
Det var kun mine forældre,
der vidste det.
:39:51
Hvis barnet havde levet,
ville alle have vidst det.
:39:55
Jeg mistede hende jo, så du havde
ikke behøvet at gifte dig med mig.
:40:00
Sket er sket, skat.
:40:03
Men det må da ærgre dig, -
:40:05
- at du måtte opgive studierne
og forsørge en kone.
:40:09
Du kunne have været læge i dag.
:40:17
- Hvor længe skal jeg vente, Marie?
- Skal jeg tage frakke på?
:40:20
Nej, du har jo mig.
:40:37
Barnet ville have været
ligesom Marie.
:40:41
Så kunne vi se hende gå i byen.
:40:45
Lola, man skal kunne
glemme fortiden og leve i nuet.
:40:49
Vi begår alle fejl.
:40:52
Da min familie
efterlod mig alle de penge, -
:40:55
- kunne jeg have gjort uddannelsen
færdig, men jeg drak dem op.
:40:59
Vi kunne have haft et pænt hus,
venner, bekvemmeligheder.