1:09:02
Jeg kiggede ud ad vinduet
og så nogen gå ind i kirken.
1:09:07
Jeg kunne ikke se, hvem det var, -
1:09:11
- så jeg gik nedenunder
og gennem gangen over til kirken.
1:09:17
Der var mørkt,
men jeg kunne se en person, -
1:09:21
- der knælede ved alterskranken.
1:09:25
Da han løftede hovedet,
kunne jeg genkende fader logan.
1:09:32
Var der noget ved ham,
der virkede usædvanligt?
1:09:37
Han virkede... ulykkelig.
1:09:41
- Talte de med ham?
- Ja. Jeg spurgte, om han var syg.
1:09:46
Han sagde nej. Så sagde han,
at jeg skulle lade ham være i fred.
1:09:51
- Men de gik ikke derfra?
- Nej.
1:09:55
Hvorfor?
1:09:58
Fader logan havde altid været
venlig over for min kone og jeg, -
1:10:02
- så jeg ville hjælpe ham.
1:10:05
Havde han da hjælp behov?
1:10:07
Han virkede meget...
meget ulykkelig.
1:10:12
Lod han dem ikke hjælpe ham?
1:10:14
Nej. Han sagde igen til mig:
"Gå, keller. Lad mig være i fred."
1:10:18
Så jeg gik tilbage til mit værelse.
1:10:24
Talte de med deres kone
om denne hændelse?
1:10:27
Nej.
1:10:30
- Hvorfor ikke?
- Hun sov.
1:10:33
Og så ville jeg
helst ikke tale om det.
1:10:39
Det virkede forkert -
1:10:41
- at nævne en kval
som fader logans til nogen.
1:10:45
Det virkede
som en meget privat kval.
1:10:50
Jeg prøver at få styr
på deres vidnesbyrd.
1:10:53
- De har fået deres svar.
- Det er ikke deres afgørelse.
1:10:57
Madame grandfort,
svar nu venligst "ja" eller "nej".