1:10:02
- så jeg ville hjælpe ham.
1:10:05
Havde han da hjælp behov?
1:10:07
Han virkede meget...
meget ulykkelig.
1:10:12
Lod han dem ikke hjælpe ham?
1:10:14
Nej. Han sagde igen til mig:
"Gå, keller. Lad mig være i fred."
1:10:18
Så jeg gik tilbage til mit værelse.
1:10:24
Talte de med deres kone
om denne hændelse?
1:10:27
Nej.
1:10:30
- Hvorfor ikke?
- Hun sov.
1:10:33
Og så ville jeg
helst ikke tale om det.
1:10:39
Det virkede forkert -
1:10:41
- at nævne en kval
som fader logans til nogen.
1:10:45
Det virkede
som en meget privat kval.
1:10:50
Jeg prøver at få styr
på deres vidnesbyrd.
1:10:53
- De har fået deres svar.
- Det er ikke deres afgørelse.
1:10:57
Madame grandfort,
svar nu venligst "ja" eller "nej".
1:11:01
Visse spørgsmål
kan ikke besvares således.
1:11:05
Så lad mig omformulere det,
hvis det er en hjælp.
1:11:09
Havde de ikke en tilknytning
til den anklagede, -
1:11:12
- som de ønskede
at holde hemmelig?
1:11:15
De fordrejer mine ord.
1:11:18
Vidnet bedes holde sig
til kendsgerningerne.
1:11:21
Lad mig gentage deres svar
på et tidligere spørgsmål.
1:11:25
De sagde, de var forelsket i den
anklagede før krigen. Er det sandt?
1:11:31
Ja.
1:11:32
Var de forelsket i ham, da de
blev gift med monsieur grandfort?
1:11:37
Jeg nægter at svare.
De har ikke ret til at spørge om det.
1:11:42
Vi har deres vidneforklaring.
Skal den læses op her i retten?
1:11:53
Var de forelsket i ham, da de
blev gift med monsieur grandfort?