:18:00
jeg vil kun efterlade et mindesmaerke:
enheden af lsrael.
:18:06
Symbolet pa de 1 2 stammer, der sloges
om herredømmet, da de var adskilt,
:18:12
men nu star de aeldste fra stammerne
foran mig, sammenknyttede
:18:18
i en urokkelig enhed.
:18:20
Du var den sidste, der første
din stamme ind i unionen, Ahab.
:18:25
Som tegn pa din loyalitet, skaenkede du
mig dit eneste barn, Abisjag.
:18:34
Jeg har elsket og vaernet om hende
som min egen datter,
:18:37
som jeg har elsket og vaernet om lsrael,
:18:40
som hun er blevet det levende symbol pa.
:18:46
Hun har vaeret en aere for mit hus.
:18:50
Og for Davids hus.
:18:52
Mine dage er ved at vaere forbi.
:18:56
Men lsraels dage er kun lige begyndt.
:18:59
Nu vil jeg gøre plads for en anden,
der skal indtage tronen efter mig.
:19:04
Nej, bliv ved med at vaere konge.
:19:06
Nej.
:19:07
- Hans Højhed, prins Adonija.
- Adonija?
:19:11
Jeg har kørt som en vanvittig
for at deltage i dette radsmøde,
:19:15
lige siden jeg modtog din besked.
:19:21
Se mine to halvdele.
:19:24
Soldaten.
:19:26
Og poeten.
:19:30
Jeg har elsket jer begge højt.
:19:33
Sig mig...
:19:35
- Er der nogen jalousi imellem jer?
- Nej, herre.
:19:39
Jalousi over hvad?
Vil jeg maske gerne vaere digter?
:19:44
Det er Adonijas skaebne at regere,
og jeg vil tjene ham trofast.
:19:49
Der er Gud, der bestemmer
sine skabningers skaebne, min søn.
:19:53
Nu hvor jeg ligger for døden,
:19:56
lød der en stemme ud af mørket,
der sagde til mig:
:19:59
""Jeg er Herren din Gud,
der placerede dig pa tronen.""