:52:02
De tror veI ikke længere,
jeg er morder?
:52:05
- Undskyld, det var fjollet af mig.
- Slet ikke.
:52:08
En naturlig konklusion,
De så mig jo ved liget.
:52:12
- Sid ned.
- Tak.
:52:15
De havde noget at sige?
:52:17
Jeg hørte, hvad mrs Lansquenet
og hendes bror sagde den dag.
:52:22
- Det tænkte jeg nok.
- Jeg Iyttede ikke ved dørene.
:52:25
SelvføIgelig ikke. Hvad hørte De?
:52:28
Kun stumper, men jeg kunne forstå-
:52:31
- at han var bange for at nogen
i familien ville myrde ham.
:52:35
- Hvem af dem?
- Det ved jeg ikke.
:52:37
Det ville han ikke sige.
:52:40
Forståeligt nok.
:52:43
Har De fortalt det tiI andre?
:52:46
Nej, for da han døde
så hurtigt efter-
:52:50
- blev jeg bange,
og så mrs Lansquenet...
:52:54
Jeg er frygtelig bange.
:52:57
Det har De god grund tiI.
:52:59
De har alle sammen spurgt mig-
:53:02
- og de tror mig vist ikke.
:53:06
De Iyver ikke så overbevisende.
:53:10
Vi må sige det
tiI kommissær Craddock.
:53:14
Jo før, jo bedre.
:53:16
De skaI ikke være bekymret.
:53:18
Gå op på Deres værelse,
jeg skaI nok tage mig af det.
:53:21
Tak.