:51:14
Miss Marple er nede i lobbyen.
:51:19
Undskyld, jeg blev forskrækket.
:51:21
Jeg er så nervøs.
:51:23
Det er forståeligt nok.
:51:27
Hvad mener De?
:51:28
Hvis jeg var morderen, ville jeg
være bange for, at De hørte-
:51:32
- hvad Enderby sagde tiI Cora.
:51:34
- Det gjorde jeg ikke.
- De viI veI helst glemme det.
:51:37
Morderen ville næppe
lade Dem gå omkring.
:51:42
- Jeg må...
- Gå?
:51:44
Jeg med. God nat.
:51:50
- Er der noget galt?
- Ja.
:51:54
- Må jeg tale med Dem i enrum?
- Naturligvis, kom med.
:51:58
Tak.
:52:02
De tror veI ikke længere,
jeg er morder?
:52:05
- Undskyld, det var fjollet af mig.
- Slet ikke.
:52:08
En naturlig konklusion,
De så mig jo ved liget.
:52:12
- Sid ned.
- Tak.
:52:15
De havde noget at sige?
:52:17
Jeg hørte, hvad mrs Lansquenet
og hendes bror sagde den dag.
:52:22
- Det tænkte jeg nok.
- Jeg Iyttede ikke ved dørene.
:52:25
SelvføIgelig ikke. Hvad hørte De?
:52:28
Kun stumper, men jeg kunne forstå-
:52:31
- at han var bange for at nogen
i familien ville myrde ham.
:52:35
- Hvem af dem?
- Det ved jeg ikke.
:52:37
Det ville han ikke sige.
:52:40
Forståeligt nok.
:52:43
Har De fortalt det tiI andre?
:52:46
Nej, for da han døde
så hurtigt efter-
:52:50
- blev jeg bange,
og så mrs Lansquenet...
:52:54
Jeg er frygtelig bange.
:52:57
Det har De god grund tiI.
:52:59
De har alle sammen spurgt mig-