:20:06
Hun er en sød, lille en, kaptajn.
:20:08
Hun er smuk og høflig og en rigtig dame.
Det er hun sandelig.
:20:13
Og maden var til hendes familie.
:20:18
Husker De hende, kaptajn?
:20:20
Jeg dansede med hende og introducerede
Dem for hende. De husker hende, ikke?
:20:24
Jeg husker hende.
:20:25
Sergent Chillum, vil De sige,
at det var almindeligt kendt i denne lejr...
:20:29
at landsbyen var blevet brændt ned
og folkene spredt?
:20:41
Det ved jeg, major...
:20:44
men jeg tænkte, at jeg ville vente på,
at de vendte tilbage.
:20:47
- Løjtnant.
- Javel.
:20:49
Hvor meget mad vil De mene,
der var blevet taget?
:20:52
Nok til tre mænd i en uge, hr.
:20:57
Hør, major, glem reglerne.
:21:00
Mændene i denne enhed
satte livet på spil for den proviant.
:21:03
De har måske glemt,
at han også satte sit liv på spil.
:21:09
Menig...
:21:11
De vil blive skudt.
:21:14
Hadley!
:21:20
Major, overlad ham til os.
Jeg vil tage mig af ham.
:21:27
Jeg lader Dem ikke slå ham ihjel.
:21:29
De var engang soldat.
Ved De, hvad det er, De siger?
:21:31
Jeg siger, at hvis De dræber drengen,
er det begyndelsen og ikke enden på det.
:21:35
De er slidt op, Ben.
:21:37
De var fast som en klippe engang,
men nu smuldrer De som kridt.
:21:43
Løjtnant, træk lod om, hvem der skal skyde.
:21:47
- Udelad sydstatsfolkene.
- Javel.
:21:52
Jeg sagde,
vi ville tjene denne hær, og det vil vi.
:21:57
Men kun indtil vi har fanget apacherne.