:11:07
Toni?
:11:08
Igor, jeg vil bede Dem ringe til Julian
i morgen tidlig, inden han får brevet.
:11:13
- Hvorfor ringer De ikke selv?
- For det første så sover jeg.
:11:17
For det andet vil jeg ikke give ham
den tilfredsstillelse...
:11:20
at høre mig græde.
:11:22
Hvorfor ikke skræmme ham?
Han har fortjent det.
:11:24
Han kunne finde på at ringe til politiet.
Vil De ikke nok?
:11:27
Okay.
:11:28
Han står i telefonbogen.
Julian Winston, tandlæge, Fifth Avenue.
:11:31
Julian Winston, tandlæge, Fifth Avenue.
:11:35
Hvad skal jeg sige til ham?
:11:36
Sig, at jeg lever og aldrig vil se ham igen...
:11:39
så længe, jeg lever!
:11:53
Dr. Winstons kontor. Hvem?
:11:57
Igor Sullivan? Er det om en konsultation?
:12:00
Beklager, hr. Sullivan,
men doktoren har en patient i øjeblikket.
:12:04
Hvis De vil give mig beskeden.
:12:07
Hvis De insisterer på at tale med ham,
må De ringe igen senere.
:12:12
En sølle karamel,
og hele den forbandede fyldning røg ud.
:12:15
Fru Durant, det var en midlertidig fyldning,
og De fik at vide, De skulle passe på.
:12:20
Karameller!
:12:21
Herregud, jeg har givet afkald på alt andet.
:12:23
- Kan doktoren se mig nu?
- For 20 minutter siden.
:12:26
Men eftersom De var sent på den,
gav han Deres tid til en anden patient.
:12:30
- Godmorgen, frøken Dickinson.
- Tak, Howard.
:12:33
Vil De fortælle doktoren, jeg har travlt?
:12:36
- Charles venter mig om en halv time.
- Charles?
:12:39
Hr. Charles, frisøren.
I dag tager han sig af mig personligt.
:12:42
Jeg kan ikke lade ham vente.
:12:44
Ærligt talt, fru Durant,
Deres tænder er vigtigere end håret.
:12:48
Det mener De sikkert, ikke sandt?
:12:51
Trist.