:53:01
- Julian, ikke kigge, men din kone er her.
- Min kone. Sludder.
:53:05
Nej, jeg er sikker på,
hun sidder der med den mand.
:53:10
Det er godt nok min kone.
Med sin kæreste.
:53:13
- Hvad siger man så?
- Dette er pinligt.
:53:17
- Du insisterede jo på at møde ham.
- Nu føler jeg mig som en spion. Lad os gå.
:53:22
Når nu vi er her, hvordan kan vi vide,
det er hendes kæreste?
:53:26
Hvem skulle det ellers være?
Prøv da selv at se på dem.
:53:35
De er meget kærlige.
:53:39
Ja, det er de.
:53:42
Jeg troede, hun kun spillede Matador.
:53:47
Ikke så hurtigt.
Det er ikke sikkert, jeg kan betale for det.
:53:50
Bare rolig.
Dr. Winston gav mig penge til regningen.
:53:56
Tak.
:54:07
Jeg tror ikke, de har set os.
Vi må hellere gøre noget. Lad os danse.
:54:11
- Men da jeg spurgte...
- Hold mund og dans.
:54:21
Hun danser også.
:54:23
Alt ved din kone overrasker dig åbenbart.
:54:26
Det er så længe siden,
vi rigtigt har talt sammen.
:54:29
Kom så, jeg vil se lidt nærmere på dem.
:54:35
- Deres hånd!
- Jeg er kun et menneske.
:54:37
Så knap.
:54:39
- Åh, undskyld.
- Hej, Julian.
:54:40
- Sikke et sammentræf.
- Godaften.
:54:43
- Lad mig præsentere jer for...
- Hej, skat.
:54:45
Jeg er Harvey Greenfield, kæresten.
:54:47
- Harvey, dette er min mand.
- Godt at møde Dem, gamle.
:54:50
- Jeg har hørt meget om Dem.
- Må vi byde på en drink?
:54:52
Nej. Det vil sige...
:54:53
Vi er civiliserede mennesker,
med mindre I to vil være alene.
:54:57
Nej da! Jeg mener, vi er civiliserede.