1:12:12
Hov, soldat!
1:12:16
- Mig?
- Ja, dig. Hvor er du fra?
1:12:19
- En MASH enhed ved fronten.
- Nej, jeg mener din hjemstavn.
1:12:23
Den ligger på østkysten.
1:12:25
Er du blevet såret endnu?
1:12:30
Ja, et lille... en mindre...
1:12:32
- Ville du sige goddag til din mor?
- Min mor er faktisk død.
1:12:38
Nå, det er jeg ked af.
1:12:40
- Jeg vil gerne sige goddag til min far.
- Ja, ja, fint.
1:12:45
Hej, far.
1:13:11
Undskyld, jeg foretager
en undersøgelse af den unge mand
1:13:16
for at finde ud af om han er
egnet til at blive soldat i vores hær.
1:13:19
Ja, det ved jeg. Hej, Ho-Jon.
Hvordan klarer hun det, dreng?
1:13:22
Hans hjerteslag er alt for hurtigt
1:13:25
og hans blodtryk er livsfarligt højt.
1:13:28
Virkelig?
1:13:32
Du mener sikkert,
han er uegnet til hæren, hva'?
1:13:34
Ja. Men jeg så i hans papirer, at han
havde arbejdet på et amerikansk hospital,
1:13:39
hvor der er meget medicin, og han
kunne have tage noget ved en fejltagelse.
1:13:43
- Hvorfor ville han gøre det?
- Hvem ved?
1:13:46
For at finde sandheden
beholder jeg ham her i et par dage.
1:13:50
I morgen er hans hurtige hjerteslag
og høje blodtryk måske forsvundet.
1:13:53
- Hør...
- Så jeg foreslår, at du siger farvel nu.
1:13:56
- Doktor, jeg...
- Det var et godt forsøg. Kom nu, Ho-Jon.